AKTUELT FOREDRAG – “HELBRED DIG SELV”

Jeg holder inspirerende foredrag om at være født med clairvoyante evner og om at kunne se ind bag illusionens slør. Jeg fortæller om, hvordan jeg forløste mig selv, rejste mig efter 2 år i sengen, med en hjertefejl. Mit foredrag handler om, hvordan jeg selv skulle se døden i øjnene flere gange, før jeg lærte at tage vare på mig selv og forstå, hvad kroppen prøvede at fortælle mig.

Jeg fortæller om, hvorfor vi bliver syge set ud fra et holistisk perspektiv – og inspirerer på hjertelig vis til, hvordan vi kan helbrede os selv, når først vi forstår de biopsykologiske mekanismer og sammenhængen mellem krop og sind.

Jeg viser gennem små øvelser, hvordan du kan arbejde med netop din krop og dit sind – og skabe forståelse for dens budskaber til dig.

Praktisk information

Foredraget varer 1,5 time. Tid og sted mm. aftales på tlf. 29890178 eller på mail@hellefroelund.dk forud for betaling.

Pris: 5950,-

Prisen er excl. kørsel-/transportudgift, hvilket aftales individuelt alt efter afstand fra Viborg.

Min mand og jeg var med til Helles første foredrag, som handlede om hendes vej i livet fra født som seende, over benægtelse og svær sygdom til hvor hun i dag hjælper SÅ mange mennesker til at finde deres gode Liv! Hjælp til selvhjælp – vi fik SÅ meget med os hjem! Et fantastisk foredrag! Varmt, nærværende og interessant. Helle er en super fortæller, hun øser ud af sin visdom og sin kærlighed og gør energien i rummet så høj, varm og intens. Jeg kan kun anbefale at tage med. At du vil give dig og dine den gave, det er at få lov at være med! Jeg mangler ord… Jeg er Taknemmelig for, at jeg var med!

Mette Glob

MINE ERFARINGER

Gennem mere end 20 år har jeg med mine clairvoyante evner hjulpet mennesker, fanget i problematikker – til at transformere sig via eks. et livstema, en sorg, fysiske smerter eller et parforhold. Jeg har hjulpet mine patienter til at styrke deres intuition, finde sit livskald og blive den bedste version af sig selv. Derfor har jeg nu en kæmpe videns- og erfaringsbank, som danner baggrund for mit holistiske virke. Jeg aktiverer dine latente ressourcer og hjælper dig til at udleve dit fulde potentiale.

Det er naturligt for mig at smelte det spirituelle, energetiske aspekt sammen med det naturvidenskabelige. Hermed oplever jeg, at paletten af behandlingsmetoder og nuancer rammer plet holistisk og dermed danner et unikt grundlag for at kunne sætte lys på at leve et liv i balance.

Jeg vil se dine blokeringer og give dig redskaber til at forløse dem, samt støtte dig i at slippe uhensigtsmæssige tankemønstre og begrænsende overbevisninger, så du kommer til at opleve en fantastisk transformation.

Jeg lærer dig at kende forskel på egoets svar og hjertets svar. Jeg hjælper dig med at rydde op i dit indre univers og i dine tanker, så du opnår klarhed og oplever mere frihed.

Jeg arbejder blandt andet med:

  • biopsykologisk bevidsthedsterapi
  • coaching
  • zoneterapi
  • kraniosakral-terapi
  • tankefeltsterapi
  • metasundhed
  • energiterapi
  • udrensning af toksiner
  • Su Jok terapi
  • healing
  • clairvoyance

Igennem forløbet vil jeg bruge mine clairvoyante evner, min mangeårige erfaring og store værktøjskasse til at coache, guide og behandle dig med fornemmelsen for dit hele væsen. Forløbet bliver tilpasset til dig, der hvor DU er i livet.

Er du villig til at arbejde med disse ting, bliver dit liv aldrig det samme igen bagefter!

Følg mig på de sociale medier:

Copyright 2018 Helle Frølund | Handelsbetingelser | Cookie-politik | Privatlivspolitik