MIN GAVE

Over halvdelen af min pragtfulde tilværelse her på jorden, har jeg med mine clairvoyante evner hjulpet rigtig mange mennesker. Det betyder, at jeg har en enorm videns- og erfaringsbank med mine over 25 år i mit holistiske virke.

Jeg aktiverer dine latente ressourcer og hjælper dig til at udleve dit fulde potentiale. For hvor mange går ikke med fornemmelse af, at de kan præstere på et højere niveau, end de hidtil viser? Gør du ikke?

Jeg er så taknemmelig for den gave, jeg er blevet givet. Fordi jeg kan hjælpe netop dig, som er klar. Klar til blandt andet at finde dit livskald, og til at du finder hjem dybt i din kerne, og at opnå dit drømmeliv på alle plan.

Det er naturligt for mig at smelte det spirituelle, energetiske aspekt sammen med det naturvidenskabelige. Hermed oplever jeg, at paletten af behandlingsmetoder og nuancer rammer plet holistisk. Dermed dannes et unikt grundlag for at kunne sætte lys på at leve et liv i absolut balance.

Jeg kan se dine blokeringer og vil elske, at give dig de vildeste redskaber til at forløse dem. Redskaber, som vil støtte dig i at slippe alle dine uhensigtsmæssige tankemønstre, begrænsende overbevisninger og dine indespærrede emotioner i underbevidstheden.

Jeg har hjulpet et hav af skønne sjæle som har gennemgået en stor sorg, har mærket fysiske smerter eller har stået midt i en livskrise i parforholdet eller på andre områder i livet. Ingen problematikker har været for store eller for små. Jeg ser det hele menneske, og jeg ser igennem illusionernes slør. Jeg har hjulpet mine klienter til at styrke deres intuition, finde deres livskald og blive den bedste version af dem selv på alle områder i livet.

At hjælpe mennesker med lige netop dette, er min gave her i livet. Jeg brænder for at skabe en positiv forandring i andre menneskers liv. Derfor har jeg lavet mine forløb online, for jeg brænder simpelthen for at hjælpe så mange som muligt, til at skabe deres drømmeliv. Vores tid på jorden er dyrebar, så tøv ikke! Jeg vil elske at hjælpe dig, til at manifestere dit drømmeliv.

REFERENCER

Helle er en sjældenhed. Hun er en multikunstner af en behandler, som mestrer at blande mange forskellige typer at behandling og terapi. Her er der hverken skel imellem det fysiske og det psykiske, det følelsesmæssige og det spirituelle. Kun den virkeligt dygtige, har formatet til at kunne så meget, og samtidigt gøre det så enkelt og intuitivt.  Helle er dermed et sjældent talent, som hæver sig klart over, hvad du normalt oplever hos en terapeut eller behandler. Derudover er hun et dejligt menneske, som man bare ikke kan have andet end fuldstændig tillid til. De varmeste og hjerteligste anbefalinger herfra.

Thomas Borgå, AkupunkturHuset

Jeg har brugt Helle’s kompetencer gennem de sidste 6 år, både som privatperson og som selvstændig erhvervsdrivende. Ingen tvivl om at Helle har en fantastisk værktøjskasse. Mest slående er dog Helle’s evne til at bruge den og ikke mindst videregive det til noget som både jeg, min familie og virksomhed har haft stor gavn af. Helle ser det hele menneske og hendes passion for at hjælpe andre er en gave for alle der ønsker at blive hjulpet. Jeg har altid troet på, at vi som mennesker skal tage ansvar for os selv, – men jeg har aldrig vidst at jeg skulle få så megen hjælp og så mange værktøjer med på vejen førend jeg mødte Helle. Jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. I dyb respekt og taknemmelighed.

Michael Rahbek

Helle er i en klasse for sig selv! Præcist og lynende klart sætter hun hurtigt ord på sagens kerne og coacher dig sikkert med konstruktive input. Helle formår at samle trådene, så du får overblik, overskud og energi. Jeg har igennem en årrække brugt Helle, både i private og erhvervsmæssige sammenhænge – og hun er skarp på det hele menneske.  Helle får det bedste frem i alle og du kommer altid hjem fyldt med masser af charme, gåpåmod og selvtillid.

Margrethe Angeldirektør

Jeg har via Helles helt unikke kursus, fundet mit livs kald, min livsvej og så har det bragt mig til mit livs kærlighed. Jeg er målløs over, hvad dette kursus har bragt mig, efter jeg åbnede mit hjerte. Jeg bruger dagligt de kærlige tekniker Helle har introduceret mig for, og ser mig selv og livet i et helt andet lys.

Line Hansen, ingeniør

Jeg deltog i Helles kursus, som en del af at kunne finde ro og mod til at turde være mig selv på godt og ondt. Skulle jeg beskrive kurset med et enkelt ord, så ville det være kærlighed. Helle har en helt unik varm, positiv og smittende kærlighed at dele ud af. Man kan mærke at hun ELSKER at give, så man kan ikke undgå at elske sig selv efter kurset.

Vibeke Bundgaard Frederiksen, 48 år

Første gang jeg mødte Helle, havde jeg ingen anelse om, hvem hun var, og hvad hun kunne. Men da jeg kørte hjem fra Viborg den dag, havde jeg mødt en fantastisk person, der forstod mig og satte de ord på, hvordan jeg havde det og hvorfor, som jeg ikke selv kunne. Qua hendes clairvoyante evner formåede Helle at se “hele” mig både det ydre, men i høj grad også det indre. Ikke nok med at hun forstod og vidste, hun kunne også hjælpe. Indtil nu havde jeg været en meget stærk person, græd aldrig over en sørgelig film, lukkede låg på følelserne, når de gjorde ondt. Helle hjalp mig med at skrælle mit livsløg, lag for lag, at bearbejde og genkalde de følsomme øjeblikke, så jeg langsomt fik det bedre. Jeg har nydt hver given behandling hos Helle. Hver gang jeg er gået derfra, er jeg nærmest flyvende og så glad for jeg gør dette for mig selv. Jeg har lige deltaget i et af Helles kurser, og selvom jeg efterhånden har fået mange behandlinger hos Helle, var denne weekend virkelig en øjenåbner. Jeg fik så fantastisk mange gode redskaber med hjem og mødte andre fantastiske mennesker, jeg var meget overrasket over, hvor åbne alle var på kurset. Pludselig gav det hele mening og en masse tråde i mit liv faldt på plads for mig. Helle har fået mig igennem mit livs største og længste krise. Jeg er så taknemmelig for, Helle krydsede min vej. Hendes visdom, evne og kunnen er så stor at helheden bliver fantastisk. Jeg vil til en hver tid, af hele mit hjerte, anbefale Helle til alle.

Kirsten Rahbek

Følg mig på de sociale medier:

Copyright 2018 Helle Frølund | Handelsbetingelser | Cookie-politik | Privatlivspolitik